Køkkener    |   Bad    |   Garderobe    |   Bordplader    |   Produkter    |   Service    |   Om os    |   
   Køkkenhjælp    |   Opmåling Bordpl    |   Vedligeholdelse    |   Tegninger    |   
Service
       03 - Kogeplads
      
Der skal være mindst 40 cm frastillingsplads på begge sider af komfuret. På den ene side eller begge sider af komfuret bør bordpladen være af et varmefast materiale (se "Køkkenets materialer").
Der kan med fordel vælges en kogeplade, der nedfældes i køkkenbordet samt en underbygningsovn for at undgå en sprække mellem bord og komfur.

Ved kogepladsen skal der være skabs- og skuffeplads til gryder og pander, og til grydeskeer og andre redskaber, der bruges ved komfuret. Desuden bør der også være plads til salt og andre kolonialvarer og krydderier, der jævnligt anvendes her.

Hylde- eller skabsplads over emhætten er kun egnet til opbevaring af ting, der kan tåle at stå lunt.

Emhætten skal placeres, så den giver den bedst mulige udsugning, men uden at hindre overblikket over de bageste kogeplader. Følg producentens anvisninger for den pågældende emhætte.

Nogle emhætter er væsentlig bredere end komfuret, og giver dermed mindre plads til overskabe.

Specielt for gaskomfur: Der skal ifølge Gasreglementet være mindst 50 cm afstand fra gasbrænderne til undersiden af emhætten (nogle emhætter skal dog placeres endnu højere - følg producentens anvisninger).

I nybyggeri skal emhætten over et gaskomfur have udsugning til det fri.

  Tilbage    
Dybvad Køkkener   -   Parkvej 1   -   9352 Dybvad   -  

Tlf: 98864257   -   Email: kontakt@dybvad-kokkener.dk